Med kort varsel skulle jeg give besked om jeg var interesseret i at deltage i turen til Mont. Blanc i Frankrig. 3 måneder for inden var jeg lige kommet hjem fra cykel turen gennem Newzealand og havde i mellem tiden fundet mig et nyt arbejde, men det var dog ikke umuligt at få fri i de ca 10 dage turen varede, så jeg sprang på afbudet og nåede at deltage i en enkel dags-træningstur i Molsbjerge. Dels for lige at møde det team som jeg skulle af sted med. Turen bestod af 7 deltagere hvoraf jeg kendte den ene fra foregående ture til Letland.
Teamet var meget arrangerede i projektet fra starten og det gjorde at man selv ønskede at give en ekstra indsats så det kunne blive en succes. Men der er mange ukendte faktorer når kun man kender folk overfladisk. Men jeg må sige at teamet var opsat på turen lige fra starten og det er ”alfa omega” når man er et team for det er lysten der driver værket som bekendt. Jeg lærte meget af turen bla. fik jeg et lidt andet syn på kvinders fysiske kunnen da en af de kvindelige deltagerne virkelig kunne ”trække igennem når det galdt” og det var skønt for det har jeg aldrig oplevet før.
Så det har jeg bestemt taget til efterretning. Men vi måtte desværre tage ”hatten af” for bjerget for vejret var ikke med os. Med blæst på 70-80 kmt var det ikke muligt at krydse de smalle sne-kamme der ledte til toppen af bjerget og måtte derfor stoppe 300 højde meter før toppen….. død ærgerligt ! første gang jeg måtte lide nederlag til naturen…….. Men bestem ikke sidste.
Og sådan skal det også være.
Se fotos:
http://picasaweb.google.com/simonhonore/MtBlanc2005#